VOLA vinder DIRA Automatiseringsprisen 2020

VOLA vinder DIRA Automatiseringsprisen 2020

En stor inspiration for alle: VOLA vinder DIRA Automatiseringsprisen 20

Imponerende, inkluderende og ikke mindst inspirerende.
Det er nogle af de ord, som juryen bruger om dette års vinder af DIRA Automatiseringsprisen.

DIRA Automatiseringsprisen går i år til den horsensianske virksomhed VOLA, der med installationen af en flåde af ni mobile robotter i kombination med et moderne højlager har sat fokus på fleksibilitet og hurtig omstilling af produktionen. Automatiseringen gør, at VOLA i praksis har one-piece flow og derfor kan levere produkter ud af huset samme dag, som bestillingen kommer. Samtidig har medarbejderne nu et bedre arbejdsmiljø med blandt andet færre tunge løft. Og det viser sig på kvaliteten, fordi antallet af fejl er faldet markant.

- VOLA har en modig tilgang til teknologien, og det har bragt dem langt. De har tænkt over den her automatisering, og hvad den kan gøre for dem. Og de har haft en klar strategi og et klart mål, fortæller en af jurymedlemmerne Nigel Edmondson fra MADE.
Og det er ikke de eneste rosende ord, som juryen har at sige om dette års vinder.

- VOLA har udviklet sig og er en imponerende inspiration for andre. Det her inspirerer både andre produktionsvirksomheder til at automatisere, og det inspirerer de unge til at søge ind på uddannelserne og de ældre til at efteruddanne sig. Og det er vigtigt, lyder det fra en af jurymedlemmerne Dorte Martinsen fra BM Silo.

- Men det er jo ikke kun industrien, som kan blive inspireret af VOLAs automatiseringsløsning og tilgangen til den – det går nemlig på tværs af brancher. Sundhedssektoren og mange andre kan også lære noget af VOLA, tilføjer Tina Beith Christensen fra Aalborg Universitetshospital, som er sidste års vinder af DIRA Automatiseringsprisen.
Med uddelingen af DIRA Automatiseringsprisen er håbet netop, at andre virksomheder, personer eller institutioner kan blive inspireret til at anvende robotteknologi i deres branche, så vi kan bevare den danske konkurrenceevne, fastholde danske arbejdspladser og ikke mindst forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, der hver dag har med fysisk hårdt og gentagende arbejde at gøre.
Og det er VOLA et klart eksempel på.

- Man kunne bare mærke den gode stemning med det samme. Medarbejderne virkede glade og tilfredse på trods af, at de havde travlt med deres arbejde. Det er tydeligt, at VOLA har involveret medarbejderne fra starten af – og det er vigtigt, slår Nigel Edmondson fast.
VOLA har lavet løsningen i samarbejde med Cestek Automation og Omron, hvoraf sidstnævnte var dem, der indstillede dem til DIRA Automatiseringsprisen.

 

KONTAKT VOLA
Følg VOLA på Instagram og se mere inspirerende nyt om design og arkitektur. @vola.denmark - Posts fra Instagram
Dansk designarv VOLA oplevelsen Et løfte om lang levetid

Når du vælger VOLA, får du ikke kun et produkt, hvor design og kvalitet holder i generationer. Du bliver også en del af den danske designhistorie med danske designikoner produceret i den bedste danske håndværkstradition

Brug for yderligere hjælp?

Hvis du har spørgsmål, er vi her for at hjælpe.

Kontakt