Amerikansk Designpris

Amerikansk Designpris

Nye VOLA produkter vinder fornem amerikansk designpris

VOLA håndklædevarmer

I 2009 lancerede VOLA tre nye produkter. To af produkterne, en ny håndklædevarmer og en ny fritstående bruser har nu modtaget den fornemme amerikanske designpris GOOD DESIGN Award 2009, der er den ældste designpris i verden og uddeles af Chicago Athenaeum Museum of Architecture and Design and The European Centre for Architecture Art Design and Urban Studies. GOOD DESIGN prisen blev indstiftet i 1950 i Chicago af arkitekterne Eero Saarinen, Charles og Ray Eames og Edgar Kaufmann, Jr. og hædrer nye, visionære og innovative produktkoncepter.

I 2009 lancerede VOLA et helt nyt element i VOLA serien, nemlig en håndklædevarmer udviklet som modulsystem, der sætter fokus på individualitet og æstetik i indretningen.
Hver håndklædevarmer designes og tilpasses individuelt til hvert rum. Håndklædevarmeren kan således bestå af det antal stænger, der passer til funktion og indretning i det pågældende rum. For at få den perfekte designmæssige løsning kan stængerne monteres i den afstand, der passer til den flise, der er valgt til badeværelset. Den nye VOLA håndklædevarmer giver dermed fuld frihed til at skabe en smuk og unik designløsning skabt til det individuelle rum og den enkelte bygherres ønsker.

Som hele VOLA serien er håndklædevarmeren indbygget i væggen. Alle rør og tekniske dele er skjult, så kun de elementer, der bidrager æstetisk til rummets design er synlige. Hver indbygningsdel produceres individuelt med den afstand, som den enkelte kunde har ønsket og leveres fra VOLA fabrikken i Horsens inden for ganske få dage. Håndklædevarmeren introducerer dermed en helt ny tankegang, både hvad angår produktion og logistik, teknik og design. VOLA sætter dermed endnu engang nye standarder inden for sit felt og udfolder sin designvision om at udvikle VOLA brandet i en smuk balance mellem kontinuitet og innovation. Håndklædevarmeren er designet af Aarhus Arkitekterne A/S. VOLA håndklædevarmeren, T39 er termostatreguleret og anvendes til centralvarme og indirekte fjernvarme. Den leveres i højglanspoleret krom, børstet krom og børstet rustfrit stål.

Den fritstående bruser med termostat, FS3 blev ligeledes lanceret i marts 2009.
Også her har udfordringerne i designprocessen været arbejdet med armaturets proportioner og sammenføjningen af forskellige designelementer til en smuk helhed. 
Den nye fritstående bruser har helt sit eget udtryk og står som en skulptur i rummet og giver det en særlig karakter. Den nye fritstående bruser er designet af Aarhus Arkitekterne A/S og leveres i højglanspoleret krom, børstet krom og børstet rustfrit stål.

Pressekontakt
Birthe Tofting, tlf. 76284822
bt@vola.dk

KONTAKT VOLA
Følg VOLA på Instagram og se mere inspirerende nyt om design og arkitektur. @vola.denmark - Posts fra Instagram
Dansk designarv VOLA oplevelsen Et løfte om lang levetid

Når du vælger VOLA, får du ikke kun et produkt, hvor design og kvalitet holder i generationer. Du bliver også en del af den danske designhistorie med danske designikoner produceret i den bedste danske håndværkstradition

Brug for yderligere hjælp?

Hvis du har spørgsmål, er vi her for at hjælpe.

Kontakt