Dokk1: Biblioteket er vigtig demokratisk infrastruktur
"Det, biblioteker altid har handlet om, er at give folk mulighed for at vokse i deres eget liv."
Af Louise Witt
Dokk1. Hvordan skal det navn udtales? Dokken. Dokk En. Dokk Et. Det har brugerne af Aarhus’ hovedbibliotek mange forskellige bud på.
Fleksibilitet er en væsentlig pointe ved ikke bare navnet, men hele nybyggeriet fra 2015. Det fortæller chefen for bibliotekerne i Aarhus, Marie Østergård.
Som ung, nyuddannet i 00’erne blev hun ansat til at eksperimentere med indretningen på Aarhus’ gamle hovedbibliotek med henblik på fremtiden. Siden har Marie Østergård ikke været i tvivl om, hvad et moderne bibliotek som Dokk1 skal kunne. Og de værdier arbejdede hun fra 2005-15 på at virkeliggøre på Dokk1 sammen med arkitekterne fra Schmidt Hammer Lassen:
Plads til alle borgere
Konceptet er, at biblioteket skal være et rum med masser af fleksibel plads - til alle slags borgere og alle deres idéer.
“Lige fra begyndelsen var vi bevidste om, at vi havde brug for masser af uprogrammeret plads. For den fleksibilitet ville give os mulighed for at invitere borgerne til at forme rummene efter deres behov – ikke vores,” fastslår Marie Østergård.
Fleksibiliteten ville også fremtidssikre nybyggeriet, der sammen med alt fra underjordisk p-anlæg til de omkringliggende havnepladser har kostet 2,1 mia. kroner.
Det gamle hovedbibliotek rummede 3.500 kvadratmeter – stort set alle fyldt med bøger. På Dokk1 er der det samme antal bøger som før. Men med cirka 15.000 kvadratmeter er der skabt masser af ekstra plads til leg, spil, kreativ skabertrang, idéudveksling og debat.
Demokratisk infrastruktur
Lige siden Dokk1 blev indviet af dronning Margrethe, er Aarhus’ borgere blevet opfordret til at byde ind med idéer til aktiviteter. Det er blevet til alt fra korweekender og repair café med reparation af fx tøj og cykler til den ugentlige Fars Legestue.
Hver måned er der godt 140 arrangementer på Dokk1. Fx også Menneskebiblioteket, hvor borgerne kan låne et andet menneske til en snak om fordomme, eller Demokrati-fitness for de unge.
"Et bibliotek er en demokratisk infrastruktur,” fastslår Marie Østergård.
”Det, biblioteker altid har handlet om, er at give folk mulighed for at vokse i deres eget liv. I gamle dage var det ved at læse en bog. Bøger var ikke tilgængelige for alle og enhver. Men med tiden og udviklingen så kræver det i dag forskellige typer viden og platforme. Det kræver også en iboende tro på, at man godt må hæve stemmen og give sin mening til kende. At man har lov til og mulighed for at øve indflydelse på det liv, man omgiver sig med. Det er det, vi har mulighed for at give folk her,” fastslår bibliotekschefen.
Rækker ud mod byen
Om arkitekturen siger Elif Tinaztepe, der er partner i Schmidt Hammer Lassen:
"Vi ville skabe en bygning, der er retningsløs på den måde, at den – fra alle vinkler - inviterer folk til at komme indenfor. Men også en bygning, der fra alle vinkler er en del af byen. Dokk1 ligger i et område med høj puls: biler, letbanen, cyklister, gående og en travl havn. Vi gav bygningen fire trapper, der skaber kontakt mellem Dokk1 og byen og samtidig rækker ud og inviterer folk ind."
"I kraft af sin gennemsigtighed er bygningen forbundet med bylivet, og det er også tydeligt, hvad der foregår indenfor. Når du kommer ind, kan du orientere dig mod byen og havnen gennem de store glasfacader med 360 graders udsigt. Det er en anden måde at skabe forbindelse mellem Dokk1 og Aarhus på," siger hun.
En venlig bygning
Der er tænkt over designet ned i mindste detalje, fx med VOLA-armaturer på toiletterne.
"For os var det helt oplagt at vælge VOLA. Vi ville gerne have store håndvaske og en høj grad af fleksibilitet, elegance og tidløshed. VOLA’s produkter passer bare godt til bygningens udtryk. Samtidig er det et design, danskere føler sig fortrolige med. Vi ville understrege følelsen af noget velkendt," fortæller Elif Tinaztepe.
"Folk, der bruger Dokk1, fortæller os, at det er en venlig bygning. Det er den bedste kompliment, vi kan få," bemærker hun.
Hver dag kigger 3.500 besøgende forbi Dokk1. Det er lige fra hjemløse, der kommer for at læse avisen, til børnefamilierne, der ofte leger sig igennem et bogudlån og læser historier i kroge og huler.