MoMA I New York

MoMA I New York

VOLA armaturer udstilles for tiden på MoMA I New York

De klassiske VOLA armaturer vises netop nu på MoMA – Museum of Modern Art i New York i udstilingen “Design and the Modern Kitchen”.

VOLA hører med i generationen af designklassikere fra dansk designs guldalder. De første VOLA armaturer blev designet tilbage i 1968 af Arne Jacobsen. Anledningen dengang var byggeriet af Danmarks Nationalbank. Samarbejdet med VOLA kom i stand, da den jyske armaturfabrikant, Verner Overgaard henvendte sig til Arne Jacobsen med en ide til et armatur, hvor alle rør skulle skjules i væggen, hvilket var noget helt nyt på dette tidspunkt. Mødet mellem de to blev begyndelsen til en hel serie af armaturer og tilbehør til køkken og bad.

Allerede i 1974 blev VOLA køkkenarmaturet KV1 valgt til designsamlingen på Museum of Modern Art i New York. Igennem årene har VOLA modtaget adskillige danske og udenlandske designpriser og er at finde så fornemme steder som den tyske Rigsdag i Berlin, det Skotske Parlament i Edinburgh, Concertgebouw i Amsterdam samt en lang række kunstmuseer og luxushoteller verden over.

Nye VOLA produkter fik begejstret modtagelse på ISH messen i Frankfurt
ISH messen er med sine 204.000 internationale besøgende det forum, hvor sanitetsbranchen præsenterer sine nyheder. VOLA lancerede her sit nye designkoncept
”Round Series” for modulopbyggede affaldsbeholdere og papirdispenser.

Under overskriften ”Celebrating continuity – celebrating change” overfører VOLA sit design DNA til nye produkter til badeværelset. Verner Overgaards ide om at skjule de tekniske dele i væggen videreføres nu i Round Series. Designet af de nye produkter tager sit afsæt i cirklen som geometrisk form.

Som vi kender det fra VOLA armaturerne er cirklen smukt omkranset af en ring.
Ringen er i højglanspoleret krom eller børstet rustfrit stål og skaber sammen med fronten i hvid eller sort en klar reference til VOLA armaturerne i rummet. Fronten kan udskiftes ved senere renoveringer, såfremt en anden farve ønskes.

Da Round Series er modulopbygget, har arkitekten og bygherren mulighed for at skabe helt individuelle designløsninger tilpasset projektet og bygherrens ønsker.
Med udgangspunkt i rummets udtryk og materialer kan affaldsbeholderen og papirdispenseren frit sammensættes af ringen i krom eller børstet rustfrit stål og front i hvid eller sort – eller til større projekter en helt anden farve – så de indgår smukt i rummets indretning.

Den indbyggede affaldsbeholder åbnes med et let tryk på fronten med hånden eller knæet. Affaldsbeholderen er let at tømme og praktisk med sin placering på væggen - 
både i forhold til betjening og rengøring. Affaldsbeholderen kan desuden monteres ved siden af toilettet til hygiejneartikler. Indbygningsdybden er 15 cm. Den kan indbygges direkte i hård eller let væg, alternativt i en forsatsvæg eller i et vaskemøbel.
Affaldsbeholderen fås også til påbygning på væggen og har samme suveræne enkelthed og elegance som den indbyggede og findes i to størrelser.

Papirdispenseren er det andet nye medlem af VOLA familien. Som på VOLA armaturerne er en cylinder omkranset af en ring. I papirdispenseren er cylinderen bygget ind i væggen. 
Den kan rumme op til 100 papirservietter. En skjult fjeder sørger for at servietterne hele tiden presses fremad. Man kan let se om der skal påfyldes flere servietter, og nye servietter påfyldes ved at trække cylinderen fremad.

De nye VOLA produkter er designet af aarhus arkitekterne A/S. I forbindelse med at aarhus arkitekterne tegnede det nye VOLA Academy i 2007, blev de bedt om at designe en ny serie fritstående armaturer og en ny håndklædevarmer, der efterfølgende har modtaget flere internationale designpriser. Til VOLA Academy udviklede aarhus arkitekterne desuden et nyt showroomkoncept, der videreføres i VOLA udstillingen i Pakhus 48 og i VOLA showrooms i Amsterdam, London, Wien, München og et nyt showroom i Bruxelles, der åbnes til juni 2011. Så samarbejdet har afspejlet en holistisk tilgang til arkitektur og design med udgangspunkt i et stykke designhistorie, hvor innovationen har rod i de klassiske VOLA designprincipper.

Facts
De første VOLA armaturer blev designet i 1968 af Arne Jacobsen til Nationalbanken i København. VOLA armaturerne har været produceret i Danmark i mere en 40 år.
Produktionen foregår som en kombination af moderne teknologi og skandinavisk håndværkstradition.

Aarhus arkitekterne A/S er et dansk arkitektfirma med kontor i Aarhus og København. 
Med firmaets ca. 60 ansatte er det blandt de 20 største arkitektfirmaer i Danmark. 
Et af firmaets hovedområder er hospitalsbyggeri i Danmark og udlandet. Rådhuse, kulturhuse, skoler, butikscentre og erhvervsdomiciler indgår i deres porteføjle.

Pressekontakt
Birthe Tofting, bt@vola.dk, tlf. 76284822 eller mobil 23 31 41 81

Højtopløste foto er klar til download
i vores mediebibliotek på www.vola.dk http://vola.com/Default.aspx?id=75

KONTAKT VOLA
Følg VOLA på Instagram og se mere inspirerende nyt om design og arkitektur. @vola.denmark - Posts fra Instagram
Dansk designarv VOLA oplevelsen Et løfte om lang levetid

Når du vælger VOLA, får du ikke kun et produkt, hvor design og kvalitet holder i generationer. Du bliver også en del af den danske designhistorie med danske designikoner produceret i den bedste danske håndværkstradition

Brug for yderligere hjælp?

Hvis du har spørgsmål, er vi her for at hjælpe.

Kontakt