Knaldtilbud: Stålfars og brusehovedspizza

Knaldtilbud: Stålfars og brusehovedspizza

Der leges både med farver, former og bæredygtighed, når VOLA er med ved Milan Design Week.

Hvad siger du til en frikadelle af stålfars. Du kan også invitere familien til brusehovedspizza. Danmarks vel nok største familievirksomhed indenfor armaturdesign, VOLA, er en af i alt 14 virksomheder, som er med, når den italienske by Milano omdannes til et sandt slaraffenland af design under Milan Design Week.
Fine strimler af stål er nu pakket i bakker og emballeret i bedste hakkekøds vis. En brusehovedsdel lavet om til en pizza. Det er gakket, det er tankevækkende og så har det en helt særlig funktion. Produkterne skal nemlig indgå som en del af Designskolen Koldings ’super-super’ installation, som har omsat og REDO’et restmaterialer fra danske virksomheder til nye smukke og gakkede kunstværker i bedste supermarkedsstil.

Og det mimer et rigtigt varehus - ’REDO Super Supermarket’. Der er hylder, der er varer, der er indkøbekurve. Men kigger man nærmere efter, vil man opdage, at produkterne hverken er spiselige eller anvendelige i traditionel forstand. I stedet er der plads til forundring, smil og eftertænksomhed, når man opdager, at pastaen faktisk er lavet af silkebånd eller at der er ’hygge’ i tedåsen.
Konceptet er udviklet af Designskolen Kolding i samarbejde med designbureauet Femmes Régionales. Detaljeringen af supermarkedets produkter har tre designere, der alle netop har taget afgang på Designskolen Kolding stået for. Susanne Nors, Alberto Bellamoli og Sisse Falster har tænkt, omdannet og udviklet de forskellige kunstværker med en legende og eksperimenterende tilgang til materialet.

Stikpille til forbrug
Installationen er en reminder om vores forbrugskultur og ’brug-smid-væk’ mentalitet. En peptalk om, at der findes alternativer til den massive mængde af materialer, der går til spilde hver dag. Men i stedet for at løfte pegefingre, iscenesætter ’REDO Super Supermarked’ bæredygtighed på en ny og legende måde.
Udstillingen skal pege fremad imod en ny virkelighed, hvor genanvendelse og bæredygtighed bliver en naturlig del af erhvervslivets forretningsmodeller. Både pga. ressourceknaphed, men også fordi mange virksomheder har fået øjnene op for, hvordan man kan bruge design og designtænkning til at løse mange udfordringer, fx det at der er et marked for den bæredygtige løsning og for at genanvende restmaterialer - og så tilmed gøre det legende.
I alt har 14 uafhængige virksomheder sagt ja til at være medaktører i projektet.

REDO Super Supermarked kan opleves i den vibrende zone, Ventura Lambrate, Via Ventura 6, når Milan Design Week løber af stablen 4. - 9. april 2017 i Milano.

Åbningstider
10:00 - 20:00 Tirsdag 4. april - lørdag 8. april
10:00 - 18:00 Søndag 9. april
20:00 - 22:00 Onsdag 5. april: officiel åbning

Virksomheder:
Easyfood
ECCO
EWII
Republic of Fritz Hansen
Kelsen Group
KMC International
Kopenhagen Fur
KVADRAT
La Glace
Montana Furniture
Pressalit
Solar
VOLA
Plus Pack


Tak til: Kolding Kommune, Region Syddanmarks Kulturpulje, The LEGO Foundation og Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
 


KONTAKT VOLA
Følg VOLA på Instagram og se mere inspirerende nyt om design og arkitektur. @vola.denmark - Posts fra Instagram
Dansk designarv VOLA oplevelsen Et løfte om lang levetid

Når du vælger VOLA, får du ikke kun et produkt, hvor design og kvalitet holder i generationer. Du bliver også en del af den danske designhistorie med danske designikoner produceret i den bedste danske håndværkstradition

Brug for yderligere hjælp?

Hvis du har spørgsmål, er vi her for at hjælpe.

Kontakt