Aarhus Arkitekterne designer for VOLA

Aarhus Arkitekterne designer for VOLA

Aarhus Arkitekterne har designet VOLA Academy, VOLA showrooms og VOLA produkter siden 2006

Aarhus Arkitekterne er en moderne og internationalt orienteret tegnestue med afdelinger i Århus og København og beskæftiger for øjeblikket ca. 84 medarbejdere. Tegnestuen arbejder med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Aarhus Arkitekterne har spidskompetencer inden for sundhed, brugerundersøgelse og bæredygtighed, men beskæftiger sig derudover bredt med alle arkitekturens felter.

Aarhus Arkitekterne A/S tegnede ombygningen af VOLA virksomhedens domicil i Horsens i 1998 og også udvidelsen i 2003. Aarhus Arkitekterne A/S har designet VOLA showroomet i Amsterdam i 2005, VOLA showroomet i Wien i 2007, det internationale VOLA showroom i London i 2009, VOLA showroomet i Pakhus 48 i København 2009 samt VOLA showroomene i München 2011, Shanghai 2012 og Stockholm 2014. VOLA Academy i Horsens, er blev indviet i 2008 er også tegnet af Aarhus Arkitekterne A/S:

Designafdelingen i Aarhus Arkitekterne A/S understøtter ofte tegnestuens arkitekturopgaver med indretning og design af elementer til bygningerne, ligesom designafdelingen har specifikke opgaver for forskellige producenter. For eksempel vandt Torben Madsen og Mogens Kristensen en konkurrence udskrevet af Dansk Design Center i 1998 om en ny brændeovn til Hwam Heat Design med designet af brændeovnen WALL som senere modtog den internationale designpris, Red Dot Award.

I 2006 tegnede designteamet et gulvmonteret armatur til VOLA, FS1. I 2008 skabte de et fritstående armatur, FS2 og en fritstående bruser, FS3 samt en håndklædevarmer T39 til VOLA. I 2010 begyndte de sammen med teknikerne hos VOLA at arbejde med løsninger til den indbyggede affaldsbeholder og papirdispenser og endte med en helt ny rund serie, RS1, RS2, RS3 og RS4, der blev udvidet med en berøringsfri sæbedispenser RS10 i 2013. Den runde hovedbruser 060 blev skabt i 2012.

 

Dezeen besøger VOLA

Pht Torben Madsen AAA
Pht VOLA 060
Pht VOLA RS10
Pht VOLA RS1
Pht VOLA FS1
Pht VOLA T39
Pinterest